Mættende salat med rødbede og bønner

13886941_10154391866400879_523110079203089497_n

Salater behøver ikke altid være iceberg, tomat og agurk. I dag har jeg lavet denne mættende salat som tilbehør til vores grillpølser. Ungerne var vilde med det. Min mindste datter kalder salaten for prinsesse salat, da den giver røde læber (og urin i morgen).

Læs mere Mættende salat med rødbede og bønner

Tomatmarmelade med vanilje

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Lige nu bugner de fleste drivhuse med dejlige tomater. Tomater kan man bruge til rigtig mange ting, jeg elsker denne tomatmarmelade, som smager himmelsk sammen med et stykke knækbrød med ost.

Til denne marmelade, som giver et glas, skal du bruge:

  • 450 g tomater
  • 1/2 dl vand
  • 1oo g sukrin gold (man kan bruge sukker i stedet for)
  • 1 spsk citronsaft
  • korn fra en vaniljestang
  • 1 spsk honning

Start med at skære tomaterne i små tern.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Kom tomat, vand, sukrin, citronsaft, kornene fra vaniljen samt stangen i en gryde, bring det hele i kog og tilsæt honningen.

Nu skal det stå og simrer uden låg i 45 minutter, rør jævnligt rundt i gryden. Væden forsvinder efterhånden og marmeladen bliver tyk.

Kom marmeladen i et atamon skyllet glas.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Hvis dette skulle være et sense måltid, så kunne man evt. nuppe et par æg og lidt gnavergrønt til. Marmeladen tæller som hf1, men rød kategori. Men pga. sukrinen, så spiser jeg det med god samvittighed.

Jeg bruger Sukrin, da Sukrin ikke påvirker blodsukkeret.

Grønkålssalat med blommer og æble

IMG_20160803_180618

Grønkål er en undervurderet men den smager altså bare fantastisk både rå og kogt.

I dag har jeg lavet denne sensommer salat med grønkål, blommer og æbler. Den passer perfekt til de gode gamle danske retter som karbonader, frikadeller osv.

Til denne salat skal du bruge:

  • 1 pose grønkål
  • 1 æble
  • 6 blommer
  • En håndfuld nødder

Til dressingen skal du bruge:

  • 1 dl cremefraiche 5%
  • 2 spsk skrin
  • 3 spsk solbær eddike

Start med at røre ingredienserne til dressingen sammen.

Fjern grønkålen fra stænglerne og vask kålen godt. Tør kålen i et viskestykke. Hak kålen fint, jeg bruger minihakkeren. Kom kålen i skålen med dressing. Del blommerne i halve og fjern stenen. Del dem nok en gang. Skær æblerne i både, fjern kernehus. Skær nu æblerne i tynde både. Kom både æbler og blommer i skålen. Nødderne rister jeg på en varm pande uden fedtstof, det får smagen af nød til at træde mere frem. Når nødderne er kølet af, kan de tilsættes salaten. Rør rundt og server.

Her får jeg grønkålssalaten til en karbonade som er paneret i hakkede mandler og sesam. Dertil stegte rødbeder.

IMG_20160803_180822

Sense fordelingen for denne tallerken :

  • Hf1 og 2: rødbede og grønkål
  • Hf3: karbonader
  • Hf4: æble og blomme
  • Fedt: hasselnødder og mandler og sesam

 

Squash ravioli på vores kødløse dag

13918746_10209757779480885_773842009_o

Nok en gang forsøger vi os med en kødløs dag, og jeg må sige, jeg har ikke savnet kødet, for denne ret mætter og smager bare skønt.

Til denne squash ravioli til 4 personer skal du bruge:

  • 3 smalle squash (der bliver noget i overskud, som evt kan bruges til pandekager)
  • 500 g ricotta
  • 100 g parmesan
  • 2 forårsløg i skiver (jeg bruger hele løget, både det hvide og det grønne)
  • 1 sammenpisket æg
  • 2 tsk tørret basilikum
  • 1 tsk hvidløgspulver
  • salt og peber
  • tomatsovs (jeg har købt et glas med basilikum i Aldi)
  • revet ost til gratinering

Start med at røre ricotta, parmesan, æg, forårsløg, basilikum, hvidløgspulver sammen. Smag massen til salt og peber.

Skyl squash og skær enderne af. Nu skal der skæres helt tynde skiver, jeg har brugt en kartoffelskræller.

13844267_10209757917764342_868889794_o

Tag nu 2 skiver squash og placer dem ved siden af hinanden, så de overlapper hinanden ikke så de bliver lange, de skal blive brede, læg nu 2 skiver på den anden led, så de danner et kryds. Kom 2 spsk ricotta fyld på midten af krydset. Fold nu enderne fra de nederste skiver over hinanden og gentag med de andre ender, så man lukker squashen omkring fyldet.

Læg de små pakker med ricotta i et fad, med åbningen ned af. Hæld nu tomatsovs henover pakkerne, drys med revet ost og kom dem i ovnen i 35 minutter ved 225 grader.

13918746_10209757779480885_773842009_o

Sense fordelingen ved dette måltid:

  • Hf1 og 2: squash, forårsløg og tomat
  • Hf 3: ricotta
  • Hf4: hjemmebagt flutes
  • Fedt: ost

 

 

 

 

Burgerboller med ølands hvedemel

13844320_10154371236305879_2006805086_o

Vi skulle i går have gæster til aftensmad, de fleste ville være børn, så jeg tænkte, sliders/ mini burgere må da være et hit. Men jeg manglede en god opskrift på saftige  burgerboller, så jeg måtte i køkkenet og eksperimenterer. Resultatet blev disse små saftige boller.

Læs mere Burgerboller med ølands hvedemel