Lige nu bugner de fleste drivhuse med dejlige tomater. Tomater kan man bruge til rigtig mange ting, jeg elsker denne tomatmarmelade, som smager himmelsk sammen med et stykke knækbrød med ost.
Til denne marmelade, som giver et glas, skal du bruge:
- 450 g tomater
- 1/2 dl vand
- 1oo g sukrin gold (man kan bruge sukker i stedet for)
- 1 spsk citronsaft
- korn fra en vaniljestang
- 1 spsk honning
Start med at skære tomaterne i små tern.
Kom tomat, vand, sukrin, citronsaft, kornene fra vaniljen samt stangen i en gryde, bring det hele i kog og tilsæt honningen.
Nu skal det stå og simrer uden låg i 45 minutter, rør jævnligt rundt i gryden. Væden forsvinder efterhånden og marmeladen bliver tyk.
Kom marmeladen i et atamon skyllet glas.
Hvis dette skulle være et sense måltid, så kunne man evt. nuppe et par æg og lidt gnavergrønt til. Marmeladen tæller som hf1, men rød kategori. Men pga. sukrinen, så spiser jeg det med god samvittighed.
Jeg bruger Sukrin, da Sukrin ikke påvirker blodsukkeret.
Hvor ser det lækkert ud, det skal prøves
Det smager bare så godt på en ostemad eller til noget tapas.
Første gang jeg prøvede den blev den alt alt for sød (efter min smag), men nu har jeg lavet den igen med 20g sukrin og den er PERFEKT!!
Så 1000 tak for ideen til en dejlig og sund marmelade 🙂
Nu har jeg prøvet at lave den.. men syntes den blev lige tynd nok… Skal den være det?? Kan jeg nu hvor den er kold smide den i gryden og koge den igen eller er det bare og prøve forfra?? Smagen er himmelsk.. men den er alt for tynd selv efter at have simret 1 time
Hej. Du kan komme lidt geleringspulver i.