Curd er skøn i mange varianter.
Jeg elsker lemoncurd og nu elsker jeg også rabarbercurd.
Mine rabarber synger på sidste vers, men jeg synes det er så synd bare at lade dem gå til. Derfor besluttede jeg mig for at lave curd ud af dem.
Til et stort glas skal du bruge:
- 500 g rabarber, vaskede og skåret i tern
- 220 g rørsukker eller sukrin gold
- 1 dl vand
- 1 lille spsk vaniljesukker
- 3 æg sammenpisket
- 60 g kold smør
Kom rabarber, sukker, vand og vaniljesukker i en gryde, kog det under låg i Ca 20 minutter, rør i det undervejs. Rabarberne skal koge helt ud. Når rabarberne er kogt ud, piskes de tre sammenpiskede æg i massen, varm det langsomt igennem under omrøring. Tag en ren skål og en si og sigt massen igennem. Tilsæt herefter den kolde smør i den sigtede masse. Kom massen i et kogt atamon skyllet glas. Stil curden på køl. Curden kan godt have en tendens til at være lidt tynd, sådan kan jeg godt lide den. Men synes du den er for tynd kan der tilsættes gelatine inden massen sigtes.
Hvor længe kan det holde sig
1 måneds tid i køleskab.