Pandekagelagkage

IMG_20180715_192710_343

Pandekagelagkage, kan du sige det hurtig uden at slå knuder på tungen?

Jeg var skeptisk, kolde pandekager, meeeen lagkage med pandekager smager fantastisk.

Jeg har brugt min rabarbercurd til fyld, men man kan bruge lige hvad man har lyst til, skiver af jordbær, marmelade, Nutella, ja kun fantasien sætter grænser.

Til pandekagerne har jeg brugt:

  • 2 øl
  • 6 dl sødmælk
  • 550 g hvedemel
  • 8 æg
  • 2 tsk salt
  • 120 g smeltet smør
  • Fedtstof til stegning

Rør mel sammen med mælk og øl, det skal piskes godt så der ikke er klumper. Tilsæt æg og salt og pisk det atter godt igennem. Til slut piskes den smeltede smør i. Kom fedtstof på en stor pande. Tilsæt dej, jeg bruger en suppe ske til det. Steg nu pandekagen på begge sider, gentag til der ikke er mere dej.

Stil pandekagerne i køleskabet.

Pisk 1/2 liter fløde med 2 spsk sukker og 1 tsk vaniljesukker. Fløden piskes stiv, men ikke for meget.

Hvis du vil have rabarbercurd i, så er opskriften her:

Rabarbercurd

Kom nu en pandekage på et fad, kom rabarbercurd på første pandekage. Læg en pandekage ovenpå. Kom nu flødeskum på næste pandekage, smør det ud med en kniv. Gentag nu skiftevis curd og fløde til der ikke er flere pandekager tilbage. Stil kagen på køl en times tid. Pynt kagen med det sidste fløde og lidt bær.

dav


Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /var/www/madmedwinnie.dk/public_html/wp-includes/class-wp-comment-query.php on line 405

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *