Flæskestegsrulle

IMG_20180709_184357_440

Når man ikke kan opdrive en pochetta, så må man være kreativ.

Jeg havde skrevet pochetta på madplanen, men ak ve, de var udsolgt. Til gengæld havde de rigtig mange kamstege og de var på tilbud, så måtte sådan en forvandles til en flæskestegsrulle.

Jeg brugte en almindelig størrelse steg på Ca 1,5 kg.

Til fyldet brugte jeg:

  • 1,5 store håndfulde cherrytomater
  • 1 rødløg
  • 1 håndfuld frisk basilikum
  • 1 dl hakket persille fra frost
  • 4 fede hvidløg
  • Salt og peber

Jeg kom alt undtagen salt og peber i min minihakker og hakkede det til det nærmest var blendet.

Herefter tog jeg stegen og skar et snit Ca 1,5 cm fra undersiden og næsten helt igennem stegen. Herefter lavede jeg et snit fra den modsatte side i toppen af stegen, så man  Kunne folde kødet ud til et langt stykke.

dav

Det blendede/hakkede fyld smurte jeg ud over hele kødet og dryssede det med salt og peber.

dav

Nu er kødet klar til at blive rullet. Jeg startede med enden væk fra sværen og rullede ind af. Når stegen er rullet vikles den med madlavningstråd.

dav

Det behøver ikke være stramt og pænt.

Kom evt lidt vand i bunden af fadet og det fyld der er faldet ud under rulningen.

dav

Drys salt på sværen og kom den i ovnen i Ca 1,5 time ved 200 grader. Giv evt stegen 5 minutter med grill, så sværen bliver sprød.

dav

Husk at fjerne snoren inden stegen skæres ud.

Jeg serverede stegen sammen med en kålsalat, kartofler og dressing.

dav

I sense ser fordelingen således ud:

  • Hf1 og 2: kålsalat og grønt i stegen
  • Hf3: stegen
  • Hf4: kartofler og grape i salaten
  • Fedt: fløde i salaten
  • Dressing

Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /var/www/madmedwinnie.dk/public_html/wp-includes/class-wp-comment-query.php on line 405

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *