Hindbærguf og vafler

IMG_20180707_201121_238

Gammeldags vaffelis, så ved man det er sommer.

Vi bor på landet og vi er mange, dvs vi skal køre efter det hvis vi vil have en vaffelis, og da vi er 6 mand så kommer vi af med en formue. Praktisk gris og en smule Onkel Joakim, ja så laver man dem bare selv.

Jeg har lavet en hindbærskum/guf. Du skal bruge:

  • 80 g æggehvider, det er 2 bæger pasteuriserede med hvider.
  • 220 g sukker
  • 0,75 dl vand
  • 5 tsk frysetørret hindbær

Start med at komme vand og sukker i en gryde, kog blandingen op til sukkeret er smeltet. Lad det køle ned imens du pisker hviderne stive. Hæld nu sukkeret i hviderne i en tynd stråle imens der piskes. Pisk i 5 minutter, efter 5 minutter kommes de frysetørrede hindbær i og der piskes yderligere 5 minutter. Stil guffen på køl.

Til vaflerne skal du bruge:

  • 5 æg
  • 100 g sukker
  • 130 g smeltet smør
  • 2 tsk vaniljesukker
  • 2 tsk bagepulver
  • 150 g mel

Pisk æg og sukker luftig i Ca 5 minutter. Tilsæt den smeltede smør og vaniljesukker. Pisk det godt igennem. Drys bagepulver og mel i blandingen, rør det i med en ske. Rør det til dejen er jævn. Brug et vaffeljern til isvafler eller et til gode råd. Har du et jern til vafler, så følger der en form med til vaflerne. Hvis du bruger goderådjern, så lav en form af pap og bagepapir. Det skal være en kegle.

Kom lidt fedtstof på jernet og kom en spsk fyld midt på jernet. Luk og bag i et par minutter. Tag vafler ud og form rundt om keglen.


IMG_20180707_150409_423

Opbevar vaflerne i en kagedåse eller en pose.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *