Mættende salat med rødbede og bønner

13886941_10154391866400879_523110079203089497_n

Salater behøver ikke altid være iceberg, tomat og agurk. I dag har jeg lavet denne mættende salat som tilbehør til vores grillpølser. Ungerne var vilde med det. Min mindste datter kalder salaten for prinsesse salat, da den giver røde læber (og urin i morgen).

Læs mere Mættende salat med rødbede og bønner

Tomatmarmelade med vanilje

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Lige nu bugner de fleste drivhuse med dejlige tomater. Tomater kan man bruge til rigtig mange ting, jeg elsker denne tomatmarmelade, som smager himmelsk sammen med et stykke knækbrød med ost.

Til denne marmelade, som giver et glas, skal du bruge:

  • 450 g tomater
  • 1/2 dl vand
  • 1oo g sukrin gold (man kan bruge sukker i stedet for)
  • 1 spsk citronsaft
  • korn fra en vaniljestang
  • 1 spsk honning

Start med at skære tomaterne i små tern.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Kom tomat, vand, sukrin, citronsaft, kornene fra vaniljen samt stangen i en gryde, bring det hele i kog og tilsæt honningen.

Nu skal det stå og simrer uden låg i 45 minutter, rør jævnligt rundt i gryden. Væden forsvinder efterhånden og marmeladen bliver tyk.

Kom marmeladen i et atamon skyllet glas.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Hvis dette skulle være et sense måltid, så kunne man evt. nuppe et par æg og lidt gnavergrønt til. Marmeladen tæller som hf1, men rød kategori. Men pga. sukrinen, så spiser jeg det med god samvittighed.

Jeg bruger Sukrin, da Sukrin ikke påvirker blodsukkeret.

Grønkålssalat med blommer og æble

IMG_20160803_180618

Grønkål er en undervurderet men den smager altså bare fantastisk både rå og kogt.

I dag har jeg lavet denne sensommer salat med grønkål, blommer og æbler. Den passer perfekt til de gode gamle danske retter som karbonader, frikadeller osv.

Til denne salat skal du bruge:

  • 1 pose grønkål
  • 1 æble
  • 6 blommer
  • En håndfuld nødder

Til dressingen skal du bruge:

  • 1 dl cremefraiche 5%
  • 2 spsk skrin
  • 3 spsk solbær eddike

Start med at røre ingredienserne til dressingen sammen.

Fjern grønkålen fra stænglerne og vask kålen godt. Tør kålen i et viskestykke. Hak kålen fint, jeg bruger minihakkeren. Kom kålen i skålen med dressing. Del blommerne i halve og fjern stenen. Del dem nok en gang. Skær æblerne i både, fjern kernehus. Skær nu æblerne i tynde både. Kom både æbler og blommer i skålen. Nødderne rister jeg på en varm pande uden fedtstof, det får smagen af nød til at træde mere frem. Når nødderne er kølet af, kan de tilsættes salaten. Rør rundt og server.

Her får jeg grønkålssalaten til en karbonade som er paneret i hakkede mandler og sesam. Dertil stegte rødbeder.

IMG_20160803_180822

Sense fordelingen for denne tallerken :

  • Hf1 og 2: rødbede og grønkål
  • Hf3: karbonader
  • Hf4: æble og blomme
  • Fedt: hasselnødder og mandler og sesam