Hvis man lige vil lave lidt lækkert til frokost.
Nogle gange mangler man bare lidt lækkert til frokost, til madpakken, til at tage med på tur eller nogle hapser til en varm sommerdag på terrassen.
Et godt bud på lidt nemt og lækkert er mine snegle med spinat og feta.
Du skal bruge:
- En rulle fersk butterdej
- 100 g spinat (vasket)
- 250 g ricotta
- 1 rødløg i små tern
- 200 g fetaost
- 70 g hakkede valnødder
- 1 tsk muskatnød
- 1/2 tsk salt
- 1/2 tsk peber
- Lidt olie
Start med at dampe spinaten i lidt olie. Hak den herefter fint.
Rør ricotta og fetaost godt sammen. Tilsæt løg, nødder, krydderierne og den hakkede spinat.
Smør fyldet ud på butterdejen.
Rul nu dejen sammen til en lang pølse.
Skær herefter passende skiver som når man laver kanelsnegle.
Kom stykkerne over på en bageplade med bagepapir. Bag dem i en forvarmet ovn ved 200 grader i Ca 30-40 minutter.