
Hemmeligheden bag en god bøfsandwich er sovsen, eller bøffen eller måske brøddet.
Hjemmelavet er altså meget bedre end købt, og så er det ikke svært at lave sin egen bøfsandwich.
Til 8 stk skal du bruge:
En halv portion dej til burgerboller.
- 1 kg hakket oksekød
- 3 store løg
- 1.5 dl hvedemel
- 1 tsk salt
- 1/2 stort tsk peber
- 3.5 dl vand
- 1/2 bouillon terning (okse)
- Sovse kulør
- Margarine
- Ristet løg
- Rå løg
- Syltede agurker
- Ketchup og remoulade
Start med at forme 8 bøffer. Bland mel, salt og peber. Vend bøfferne i melet. Kom margarine på en pande og steg bøfferne heri.

Imens bøfferne steger, så skæres løgene i halve skiver. Når bøfferne er færdig stegte, steges løgene på samme pande som bøfferne.

Når løgene er gyldne, så fiskes de op i en skål. Der tilsættes lidt mere fedtstof på panden. Resten af melet (det det er tilbage fra bøfferne) kommes i panden og der røres rundt. Vandet tilsættes lidt af gangen under omrøring, og sovsen koges godt igennem. Sovse kulør og bouillon tilsættes. Smag sovsen til med salt og peber.
Når burgeren lægges sammen, så kommes der Ketchup og remoulade på brødet, bøf, rå løg, de bløde løg, agurkesalat, sovs og ristet løg tilsættes.
