Luksus tunlagkage

IMG_20170801_173904_820

 

 

 

 

 

 

Forret, hyggeret, ret til fællesbordet. Uanset hvad du vælger at bruge denne tunlagkage til, så er den et hit.

Jeg har tidligere lavet denne tunlagkage til et fælles tag-selv-bord i mine børns skole, og den blev revet væk. I dag blev den lavet, for at markere afslutningen på en virkelig dejlig sommerferie.

Mine batterier er atter opladet, takket være kvalitetstid med familien. De fortjente derfor lidt forkælelse.

Jeg laver altid en dobbelt portion dej, så jeg får et ekstra franskbrød. Ønsker du kun brødet til tunlagkagen, så laver du bare halv portion dej.

Franskbrød:

  • 6 dl lun sødmælk
  • 50 g gær
  • 100 g smeltet smør
  • 1 æg str m
  • 2 tsk salt
  • 2 tsk sukker
  • 1 kg sigtet hvedemel

Rør gæren ud i den lune mælk. Tilsæt den smeltede smør, salt, sukker og æg. Rør lidt af hvedemelet i af gangen, sørg for at røre godt undervejs. Tilsæt evt lidt ekstra mel, hvis dejen klistrer. Ælt dejen godt igennem. Sæt låg eller vitavrap over skålen, og stil dejen til hævning i 1.5 time. Del dejen i 2 lige store stykker. Smør en springform med smør, og form det ene dejstykke til en kugle som kommes i springformen. Bred dejen ud i formen. Det andet stykke dej kommes i en smurt brødform. Kom vitavrap over formene og stil dejen til hævning i 1 time.

IMG_20170801_091906_404

Forvarm ovnen til 225. Sæt brødene i ovnen og skru ned til 200. Bag brødene i 20 minutter. Tag franskbrødet ud og pensel det med sammenpisket æg og drys med birkes. Kom brødet tilbage i ovnen og bag i 10-15 minutter.

20170801_095426

Køl brødet i springformen af, før du deler det i 2. Skær evt lige toppen af brødet, så det bliver jævnt.

20170801_102348

Til tun moussen skal du bruge:

  • 6 dåser tun i vand (185 g i hver)
  • 6 spsk citronsaft
  • 150 g mayonnaise
  • 150 g ymer
  • 4 spsk fint hakket løg
  • 18 blade husblas
  • 3 tsk basilikum
  • Salt og peber
  • 7.5 dl piskefløde pisket til skum

Kom tun med væde i en skål, tilsæt mayonnaise og citronsaft. Mos tunen i blandingen. Læg husblassen i blød i koldt vand. Rør nu ymer, løg og krydderier i tun blandingen.  Smag til med salt og peber. Vrid husblassen og smelt den over vandbad. Kom lidt af tundblandingen i den smeltede husblas. Hæld nu husblassen under kraftig omrøring i skålen med tun. Stil blandingen på køl til den begynder at stivne. Når blandingen begynder at stivne (efter Ca 30 minutter), vendes flødeskummet i blandingen.

Kom den ene del af brødet på fadet, hvor det skal serveres. Kom enten en kagering eller kagefolie om brødet. Den anden brøddel kommes tilbage i springformen. Smør folie og springform med olie. Fordel nu tundblandingen ovenpå de to bunde. Stil dem i køleskabet til moussen er stivnet.

Tag forsigtig formen af “kagen”. Løft forsigtig den ene kagedel ovenpå den anden.

20170801_162315

Nu kan du pynte din lagkage.

Jeg pynter min med tynde skiver agurk på siderne. Jeg sætter dem fast med lidt mayonnaise. Ved siden af kagen har jeg fint snittet salat. På toppen har jeg rejer, æg, tomat, citron og karse.

Jeg har lavet en dressing til. Det er cremefraiche rørt med hakket dild, salt, peber og citronsaft.

20170801_171506

Man kan også lade være med, at lave kagen så høj, og lave 2 små kager i stedet for.


Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /var/www/madmedwinnie.dk/public_html/wp-includes/class-wp-comment-query.php on line 405

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *