“Gratin” med sød kartoffel

IMG_20170806_180109_614

Hmm, gratin, lasagne, jeg ved ikke helt hvordan, jeg giver denne ret et navn.

Jeg har lavet den her meget smagfulde ret i dag. Det er en blanding af gratin og lasagne, og den smager helt vildt fantastisk.

Retten bliver ikke dårligere af, at blive varmet op næste dag.

Til 6-8 mand skal du bruge:

  • 1 kg hakket oksekød
  • 1400-1600 g sød kartoffel
  • 8 fed hvidløg
  • 4 spsk timian
  • 5 dl fløde
  • 5 dl mælk
  • 2 spsk hvidløgspulver
  • Salt og peber
  • 75 g rasp
  • 200 g revet ost
  • 2 håndfulde mandler
  • Fedtstof

Start med at snitte hvidløgsfedene fint. Kom noget fedtstof i en gryde, tilsæt hvidløg og timian. Brun det af og tilsæt oksekød. Brun kødet, tilsæt hvidløgspulver. Tilsæt fløde og mælk, kog det godt igennem. Smag det til med salt og peber.

Skræl kartoflerne. Skær dem i tynde skiver. Jeg brugte mit elektriske rivejern. Kom et lag kødsovs i et ovnfast fad. Kom herefter et lag søde kartofler.

20170806_161838

Gentag, ligesom ved lasagne. Slut at med et lag kødsovs. Kom retten i en forvarmet ovn ved 200 grader i 35 minutter. Imens retten er i ovnen hakkes mandlerne groft. Mandler, rasp og ost blandes. Blandingen drysses over retten, som bages i yderligere 20-25 minutter.

20170806_173447

Jeg serverede råkostsalat til. Salaten bestod af spidskål, ananas og æble. Hertil en dressing af olie, havtorn eddike, sød fransk sennep og salt og peber.

Sensefordelingen:

  • Hf1 og 2: sød kartoffel og spidskål
  • Hf3: oksekød og ost
  • Hf4: æble og ananas
  • Fedt: fløde, mandler og olie
  • Mælkeration: mælk i sovsen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *