Kan du gætte hvem jeg er…Kan du gætte hvem jeg er…
Fastelavn, det krævede lige at jeg bagte fastelavnsboller til kaffen
Til 18 boller brugte jeg:
Til cremen:
- 2 æggeblommer
- 3 dl mælk
- 2 spsk sukker
- 1 stor tsk vaniljesukker
- 1 stor spsk med top maizenamel
Rør æggeblommer, mælk (gem 1/2 dl), sukker og vaniljesukker sammen i en gryde. Varm op under konstant omrøring. Rør maizenaen ud i resten af mælken og tilsæt det massen. Kog det godt igennem. Stil det på køl.
Til dejen skal du bruge:
- 50 g gær
- 4 spsk vand
- 2 dl mælk
- 2 æg
- 200 g oliemargarine
- 4 spsk sukker
- 2 tsk kardemomme
- Ca 8 dl mel
Rør gæren ud i vandet. Tislæt mælk, æg, oliemargarine, sukker og kardemomme. Tilsæt mel lidt af gangen. Dejen skal være fedtet. Den må ikke føles tør. Stil dejen til hævning i 30 minutter.
Jeg har denne gang tilsat hindbær marmelade i mine fastelavnsboller, man kan også nøjes med creme, eller bruge nougat eller æblestykker.
Rul dejen ud og del den i 18 lige store firkanter. Tilsæt 1 stor tsk (måske 1.5) creme og en stor tsk marmelade.
Sammel alle enderne og luk bollerne. Sørg for at klemme dem godt sammen. Jeg sætter altid mine boller ned i en muffin form og så på en bageplade. Pensel bollerne med æg og lad dem efterhæve i 30-60 minutter. Kom bollerne i en forvarmet ovn ved 200 grader i 15 minutter.
Jeg pynter mine fastelavnsboller med glasur tilsat kakao og drysset med krymmel og andet pynt jeg har i skabene.