Shakshuka deluxe

IMG_20170706_175200_891

Denne ret er simpelthen så nem at lave, og i deluxe udgaven bliver det til en fyldig ret.

Normalt er Shakshuka uden kød. Men det bliver vi ikke mætte af her i familien,  derfor laver jeg altid en deluxe udgave.

Du skal bruge:

  • 500 g hakket oksekød
  • 1 stort løg i tern
  • 3 peberfrugter i tern
  • 3 fed presset hvidløg
  • Olie til stegning
  • 2 tsk paprika
  • 1 tsk spidskommen
  • 1 tsk tørret koriander
  • 1 drys chili flager
  • 1 tsk kanel
  • 1 tsk hvidløgspulver
  • 1 tomatkoncentrat 140 g
  • 2 dåser hakkede tomater
  • 1 dåse vand (jeg brugte dåsen fra de hakkede tomater)
  • Salt, peber og evt lidt sukket
  • 9 små æg

Kom olie i en pande med høj kant. Tilsæt oksekød, løg, peberfrugt, hvidløg og alle krydderierne. Når kødet er brunet tilsættes tomatkoncentrat, de hakkede tomater og vandet. Kog det godt igennem. Smag til med salt, peber og evt sukker. Slå nu æggene ud, et af gangen, ned i sovsen. Kom låg på panden og lad æggene “koge” ved svag varme, i sovsen til hviden er stivnet. Drys med friske krydderurter inden servering.

IMG_20170213_174541_618

Jeg serverede salat og hjemmebagt groft hvidløgsbrød til.

20170213_173136

Sensefordelingen:
Hf1 og 2: peberfrugt, løg og tomat (og salat, men det kan man undlade)
Hf3: æg og oksekød
Hf4: brød
Fedt: olie og smør

 

2 meninger om “Shakshuka deluxe”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *