Bamse “slikpinde”

IMG_20170119_101846_618

Hip hurra, der fejres fødselsdag. Temaet er atter bamsefødselsdag.

Småkager på pind, bamsesmåkager 🐻 De skaber glæde især blandt de små.

Jeg laver 2 forskellige småkagedeje, begge deje er faste i konsistens og de holder formen ved bagning. Udover dejen har jeg brugt ispinde, glasur med kakao og små smarties.

Til den lyse dej som danner selve hovedet skal du bruge:

  • 200 g sukker
  • 200 g blødt smør
  • 1 æg
  • 400 g mel
  • 1 spsk vaniljesukker

Pisk sukker og smør luftigt. Tilsæt æg og pisk godt. Rør mel og vaniljesukker i. Ælt dejen godt sammen, så den samles.

Til den brune dej, som danner ører og snude skal du bruge:

  • 225 g blødt smør
  • 200 g sukker
  • 110 g brun farin
  • 1 æg
  • 1/2 spsk vaniljesukker
  • 350 g mel
  • 50 g kakao
  • 1 tsk bagepulver

Pisk sukker, farin og smør luftigt. Tilsæt æg og pisk godt. Kom mel, vaniljesukker, kakao og bagepulver i. Rør dejen sammen. Sammel dejen til en kugle.

20170116_103650

Til at stikke dejen ud med har jeg brugt en stor rund udstikker. Jeg har brugt 2 glas som passer med størrelsen på ører og snude.

20170116_105639

Rul den lyse dej ud i Ca 5 mm tykkelse. Stik hovedet ud. Rul den mørke dej ud i samme tykkelse, brug evt lidt mel da den godt kan klistre. Stik 2 ører og en snude ud. Sæt ørerne fast på de lyse kager. Sæt snuden fast, tryk let. Jeg har lavet aftegningerne af munden med et grillspyd.

Bag kagerne i en forvarmet ovn ved 200 grader i Ca 8-10 minutter. Hold øje med kagerne.

20170116_114108

Køl kagerne af og dekore dem med glasur lavet af flormelis, kakao og vand. Sæt en mini smarties på som næse.

20170116_141443

Sæt ispindene på med glasur.

20170116_134657

Jeg har købt små poser og klistermærker i Søstrene Grene. Så kan hvert barn få sin egen bamse “slikkepind”.

20170116_152902

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *