Chokoladebombe, bagt chokoladecreme

img_20170101_122342_022

Er du lige så vild med chokolade som min familie er, så må du endelig prøve denne dessert.

Denne dessert er super nem at lave, og så kan den laves dagen før.

Til 5-6 personer skal du bruge:

  • 150 g smør
  • 140 g mørk chokolade i mindre stykker
  • 2 æg
  • 110 g sukker her kan man også bruge sukrin

Start med at smelte smør i en kasserolle. Smelt chokoladen over vandbad. Pisk æg og sukker luftig. Det tager Ca 3-5 minutter, massen bliver næsten hvid og man kan ikke længere høre sukkeret.

Vend den afkølede smør i massen. Gem lidt smør til at smøre ramekinerne med. Vend nu den smeltede chokolade i massen. Fordel massen i formene. Jeg satte desserten på køl.

Tænd ovnen på 225 grader. Stil formene på en kold plade og kom dem i ovnen i 9 minutter. Jeg serverede det sammen med hjemmelavet vaniljeis.

Se videoen, her kan du se det færdige resultat.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *