1. december siger kalenderen. Vi får altid hyldebærsuppe i december.
Hyldebærsuppe er en af de nemmeste supper man kan lave, og så smager det bare super godt især med kold mannagrød i.
Til 4 personer skal du bruge:
- 1 flaske hyldebærsaft (1/2 liter)
- 1,75 flaske vand
- 1 dl sukker
- 1/4 dl citronsaft
- 2.5 spsk maizenamel
- 2-3 æbler
Kom saft, vand, sukker og citronsaft i en gryde. varm det op. Skræl æblerne og skær dem i både og så i tern. Kom ternene i vand, så de ikke bliver brune. Kom maizena i en kop, tilsæt vand så man kan røre maizenaen ud. Hæld jævningen i den varme suppe. Kog suppen igennem. Tilsæt æblerne og lad dem koge med i 5 minutter.
Jeg serverer altid kold mannagrød til vores hyldebærsuppe. Mannagrød er så nemt at lave, og det tager ikke lang tid.