Rosenkål hører til en af mine favorit grøntsager, og de smager også super godt rå.
Rå rosenkål er virkelig lækkert i en salat. Denne salat som jeg lavede her til aften passede bare rigtig godt til vores hakkebøffer.
Du skal bruge:
- 2 spsk citronsaft
- 2 spsk honning
- 1 spsk æbleeddike
- 3 spsk olivenolie
- 1 fed presset hvidløg
- salt.
- 400 g rosenkål, når de er rengjort
- 75 g ristede hasselnødder
- 1/2 dl granatæblekerner
- Flager af frisk parmesanost, jeg brugte en halv trekant
Start med at røre ingredienserne til dressingen sammen. Riv de rengjorte rosenkål på et rivejern, jeg brugte min elektriske rivemaskine. Rist hasselnødderne på en pande i nogle minutter, herefter kan du nuller skrællen af nødderne. Del nøddekernerne i halve. Kom rosenkål, nødder og granatæble op i skålen med dressingen. Vend det rundt i dressingen. Kom herefter flagerne af parmesanost over salaten og vend forsigtig.
Sensefordelingen:
- Hf1 og 2: Rosenkål og løg
- Hf3: Bøf
- Hf4: Kartofler og granatæble
- Fedt: Olie, ost og nødder