
En rigtig herreret, som forfines med en lækker bønnesalat.
Ind imellem må man gerne lave retter som måske ikke falder i ungernes smag, til gengæld så ved man, at ens bedre halvdel bliver glad. Sådan er det med denne ret.
Du skal bruge:
- 8 koteletter
- Smør til stegning
- Salt og peber
- 2 store spsk smør
- 4 spsk mel
- 2 store spsk grovkornet sennep
- 2,5 store spsk dijonsennep
- 7 dl mælk
- Salt
- Frisk estragon
Start med at stege koteletterne i smør, krydder dem med salt og peber. Kom dem i et ovnfast fad.
Smelt smør, kom mel i og pisk det sammen til en melbolle. Kom sennep i og pisk godt. Hæld mælk i lidt af gangen, pisk godt så du undgår klumper. Smag sovsen til med salt. Hæld sovsen over koteletterne og kom fadet i ovnen. Inden serveringen kom den friske estragon over kødet.

Server med kartofler og evt en bønnesalat.
Til min bønnesalat brugte jeg kogte kolde bønner, løg i tern. Jeg lavede en dressing af olie, æble eddike, salt og peber.