Saltede chokolade småkager

img_20161109_184213

Jeg er en af dem som elsker salt og chokolade, så hvorfor ikke kombinere de to ting.

Jeg lavede mandelsmør i går, og tænkte at det kunne bruges til bagning. Det blev til de her virkelig gode småkager helt uden mel. Opskrift på mandelsmør finder du også her på bloggen.

Jeg brugte:

  • 4-5 store (med top) spsk mandelsmør
  • 4 spsk kokos sukker, sukrin gold eller rørsukker kan også bruges
  • 2 dl kokosfibermel, du kan også bruge almindelig mel.
  • 2 spsk kakao
  • 1/2 tsk vaniljepulver, du kan også bruge vaniljesukker, brug da 1 tsk
  • 2 æg
  • 100 g mørk hakket chokolade
  • 1 dl hakkede peanuts
  • 2 spsk vand
  • Havsalt

Start med at piske mandelsmør og sukker luftig, tilsæt æggene og pisk godt. Kom alle de tørre ingredienser i og rør, kom vandet ved. Når det er blandet tilsættes chokolade og peanuts. Brug hænderne til at blande chokolade og peanuts i dejen.  Form små kugler af dejen, kom dem på en bageplade med bagepapir. Tryk kuglerne lidt flade. Drys havsalt på kagerne.

20161105_110520

Jeg fik en hel plade småkager.

Bag kagerne i Ca 12-15 minutter ved 200 grader.

20161105_112516

Lad kagerne køle godt af, før du kommer dem i en kagedåse.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *