Kyllinge muffin med kartoffeltopping

img_20161101_180845

En muffin behøver ikke altid at være en sød kage. Min muffin blev i dag lavet af hakket kyllingekød.

Jeg lavede så mange muffins, så vi har nok til 2 dage. Du kan evt bare lave halv portion af min opskrift.

Jeg brugte:

  • 800 g hakket kyllingekød
  • 300 g fint revet gulerod
  • 2 hakkede løg
  • 1 finthakket chili
  • 100 g havregryn
  • 3 æg
  • 4 spsk hakket persille (jeg brugte det fra frost, som er hakket)
  • 2 tsk salt
  • 1 tsk peber
  • Cupcakes forme
  • Tyk kartoffelmos til topping

Start med at røre alle ingredienserne til farsen sammen. Kom farsen i cupcakesforme. Jeg fik Ca 16 stk. ud af sådan en portion. Kom muffins i ovnen i Ca 30 minutter ved 200 grader.

I mens de er i ovnen laves der en lidt tyk kartoffelmos, dvs du skal spare lidt på mælken. Jeg brugte smør til min mos. Når muffinsene er bagte tages de ud af ovnen. Kartoffelmosen kommes i en sprøjtepose og sprøjtes på den bagte fars, så der dannes en top. Kom “kagerne” tilbage i ovnen og giv dem en tur under grillen.

Jeg serverede broccolisalat til.

img_20161101_181015

Sense fordelingen på mit måltid:

  • Hf1 og 2: gulerod, løg og broccoli
  • Hf3: frikadellen og bacon
  • Hf4: mosen og rosiner
  • Fedt: smør og solsikkekerner
  • Dressing i min salat

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *