Sammenkogt og mormorsalat

img_20161009_180433

Når man ikke helt kan beslutte sig for, om man skal lave gullasch eller bøf stroganoff, så tager man bare det bedste fra begge retter og tilsætter lidt ekstra.

Simre mad er det bedste man kan lave i weekenderne. Jeg elsker at maden mere eller mindre passer sig selv. I dag blev det til sammenkogt med mormorsalat. Du får opskriften på begge dele.

Til sammenkogt skal du bruge:

  • 400 g stroganoff kød
  • 200 g bacon
  • 1 glas perleløg
  • 500 g champignon
  • 6 gulerødder i skiver
  • 3 peberfrugter i tern
  • 1 pakke cocktail pølser
  • 1 dåse tomatkoncentrat
  • 3 dl fløde
  • 5 dl vand
  • 4 laurbærblade
  • 3 tsk paprika
  • Salt og peber
  • Maizena jævning
  • Fedtstof til stegning

Start med at brune kødet, både okse og bacon. Kom paprika, salt og peber med under bruningen. Kom perleløg, champignon, gulerod og peberfrugt ved. Brun det af i et par minutter. Tilsæt tomatkoncentrat, vand og laurbærblade. Lad det simre i 2 timer. Tilsæt pølser og fløde. Varm det igennem og tilsæt jævning. Smag til med evt mere paprika, salt og peber.

Til mormorsalat skal du bruge:

  • 3 dl fløde
  • Ca 1/2 bøtte cremefraiche
  • 6 spsk sukker
  • 6 spsk citronsaft
  • 1 lille iceberg salat i tynde strimler

Start med at piske fløde med sukker og citronsaft, der skal blive til skum. Tilsæt cremefraiche og smag det evt til. Tilsæt salaten og rør rundt.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *