Fedtfattig brownie.
Jeg bagte en brownie i mikrobølgeovnen i dag. Det gav 8 stykker kage. 124 kcal pr stk. Så det er sådan set ok. Hvis man sparer på kakaoen, så er der mindre kcal I, og det vil jeg nok gøre næste gang. Familien mente det blev lidt for stærkt.
Jeg brugte:
- 270 g æble i tern.
- 3 æg
- 90 g bagekakao, næste gang tror jeg, at jeg nøjes med 60 g.
- 1 tsk vanillesukker
- 1,5 tsk bagepulver
- 3 spsk erytrit eller andet sødemiddel uden kcal.
- 40 g chokoladeknapper
Kom det hele (undtagen chokokaden) I en foodprocessor eller minihakker. Blend/Hak til æblerne er “væk”. Kom massen i en form der må komme i mikrobølgeovnen. Drys chokoladeknapper over. Giv det 5 minutter og tjek kagen, er den ikke bagt i midten giv den et minut mere. Bliv ved til kagen er bagt. Min fik 8 minutter.
Stil kagen på køl.