Et mere kcal fattigt alternativ til en almindelig pizza.
Kender du det, du craver bare efter junk food, men du ved også bare, at det vil straffe dig de næste par dage, for vægten vil stige og din hud blomstre.
Jeg har lavet et sundere valg, hvor der er knap 500 kcal pr pizza.
Til 2 stk skal du bruge:
- 150 g skyr natural
- 100 g hvedemel
- 1/2 tsk bagepulver
- Et drys salt
- 1 stort kogt kyllingebryst
- Røget paprika og hvidløgspulver
- 6 skiver kalkun spegepølse
- Lidt tomatsovs, jeg bruger dem på glasflaske
- 2 champignon
- Lidt oregano
- 4 skiver cheasy skæreost
Start med at lave dejen. Kom skyr, mel, bagepulver og salt i en skål. Bland det sammen, brug gerne hænderne efter du har blandet det lidt. Ælt det godt sammen, stil dejen til side, så kan melet suge væsken.
Kom kyllingebryst og lidt røget paprika og hvidløgspulver i en skål, hiv kødet fra hinanden med en gaffel eller brug elpiskere.
Del nu din dej i 2. Nu kan du vælge at rulle dejen ud imellem 2 poser eller komme lidt mel på bordet.
Så skal de bare samles.
Jeg starter med tomatsovs, kylling, så spegepølse, champignon, lidt ekstra sovs, oregano og til slut ost. 2 skiver pr pizza. Så folder jeg dem, folder lige kanterne op og sprayer med lidt olie. I en forvarmet ovn ved 220 i Ca 15-20 minutter. Hold lige øje med dem.
De kan fryses.