Tærter i madpakken er nemt og lækkert.
Pølsehorn, pizzasnegle og muffins, ja det er det der først popper op, når man skal lave madpakker uden rugbrød.
Jeg har dog lavet noget andet til madpakken denne gang, nemlig små nemme spinattærter. Jeg lavede 20 stk. De kan fryses.
Du skal bruge:
- 20 tarteletskaller, jeg brugte de grove fedtreducerede.
- 200 g stegte bacontern
- 8 æg
- 1 dl mælk
- 170 g spinat. Jeg brugte kugler fra frost
- 1/3 tsk peber
- 1/2 tsk salt
- 1/2 tsk muskat
- 200 g fetaost i tern
Kom æg, mælk,spinat og krydderier i en skål og blend det. Stil tartetletskallerne på en bageplade. Kom bacon og fetaost i hver af skallerne. Brug en suppeske til at hælde æggeblndingen i skallerne. Bag dem I en forvarmet ovn ved 200 grader i 20-30 minutter.
Når de er kølet af opbevares de i en bøtte i køleskabet.