Frikadelle fladbrød

20220821_153156

Et godt alternativ til mad på farten.

Når min yngste datter skal spille fodboldkamp, så står vi altid i det dilemma, hvad filan skal vi tage med til aftensmad, som skal kunne spises imens vi ser fodbold.

Denne gang havde jeg lavet disse fantastiske fyldte brød.

Ud af en portion får man 18 stk. De kan med fordel fryses, tøes op og lunes.

20220822_180318

Start med at lave fyldet.

Du skal bruge:

  • 1 kg hakket svinekød
  • 3 skiver toastbrød kørt i blenderen/minimarked
  • 2 store løg hakket i minihakkeren
  • 6 fed hakket hvidløg
  • 2 æg
  • 2 dl afkølet bouillon
  • 3 tsk salt
  • 1 tsk peber
  • 2 tsk tørret basilikum
  • 2 tsk tørret oregano

Bland det hele godt og del farsen i 18 dele.

Til dejen skal du bruge:

  • 7, 5 dl vand
  • 9 spsk olie
  • 6 tsk salt
  • 6 tsk bagepulver
  • 800 g sigtet speltmel plus lidt ekstra
  • 400 g fuldkorns speltmel

Ælt det hele sammen og del i 18 dele.

Derudover skal du bruge:

  • 18 skiver ost, jeg brugte flødehavarti
  • 400 g revet mozzarella

Rul dejen helt tyndt ud. Kom kødet på midten og smør den tyndt ud.

20220821_144731

Kom nu osten ovenpå farsen.

20220821_145040

Nu foldes dejen ind over farsen. Start med de korte ender foroven og neden. Luk så siderne ind over.

20220821_145110

Lidt forsigtigt ruller du kagerullen henover dit fyldte brød.

Bag det på en tør pande ved høj varme. Ca 3- 4 minutter på hver side.

20220821_150037

Hold øje med, at de ikke bliver sorte.

Nydes lune.


Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /var/www/madmedwinnie.dk/public_html/wp-includes/class-wp-comment-query.php on line 405

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *