Brombærtærte med kvark

img_20160918_184904

Lige nu er der sæson for brombær, og brombær smager godt i salater, men de smager nu også skønt i tærter.

Denne dejlige brombærtærte er lidt anderledes i forhold til andre brombærtærter, som jeg synes kan blive lidt for søde. Denne tærte er dejlig frisk.

Dej

  • 300 g hvedemel
  • 90 g finvalsede havregryn
  • 6 spsk sukker
  • 225 g koldt smør

Fyld

  • 3 blade husblas
  • 500 kvark
  • 2 tsk vaniljesukker
  • 6 spsk friskpresset grapefrugtsaft jeg bruger de røde
  • 6 spsk friskpresset appelsinsaft
  • 4 spsk sukker
  • 300 g brombær
  • 1 spsk sukker

Start med at røre ingredienserne til dejen. Smør en springform med smør. Læg dejen i formen og tryk den ud i formen, dejen skal gå halvt op langs kanten. Bag bunden i ovnen i Ca 30 minutter ved 200 grader. Når bunden er bagt afkøles den.

Til fyldet lægges husblas i blød i 10 minutter i koldt vand. Kvark røres med sukker, vanilje og saften fra grapefrugt og appelsin. Nu skal husblassen smeltes over vandbad. Når husblassen er smeltet kommes Ca en dl af fyldet over i husblassen, så den bliver tempereret. Herefter hældes blandingen med husblassen langsomt over i kvarker imens der piskes. Kvark blandingen hældes nu over tærtebunden og stilles i køleskabet nogle timer indtil massen er blevet fast.

Drys brombærene med sukker og lad dem trække mindst en time. Når kagen skal serveres kommes brombærene på tærten.

img_20160918_185030

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *