Rødbederösti med champignon-æblefyld

img_20160916_180533

Tilbehør, tilbehør, det er altid her jeg er udfordret. Hvad skal vi have til vores kød?

Kartofler, ris og pasta, det er det nemmeste, men der findes også andre sunde og lækre alternativer. En af dem er disse rødbederösti med fyld.

Til 4 personer skal du bruge:

  • 750 g groft revet rødbede
  • 200 g groft revet gulerod
  • 1 stort løg, revet eller hakket meget fint. Jeg bruger min minihakkeren.
  • 1,5 dl hvedemel
  • 4 æg
  • Salt og peber
  • Olie til stegningen.

Til fyldet skal du bruge:

  • 500 g champignon i skiver
  • 2 æbler i tern
  • 2,5 dl mælk
  • 2 spsk mel
  • Lidt fedtstof til stegning
  • Salt og peber

Bland alle ingredienserne til “dejen”.  Jeg bruger hænderne, så er jeg sikker på, at både æg og mel er godt fordelt. Kom olie på en pande. Del “dejen” op i 8 dele. Form/pres 8 kugler. Kom kuglerne på panden og tryk dem flade med en ske. Nu skal de stege ved middel varme. Ca 5-7 minutter på hver side.

Lav evt fyldet imens. Brun champignonskiverne i fedtstoffet. Ryst mel og mælk, så det bliver til en jævning. Hæld jævningen over champignonerne og kog det igennem. Bliver det for tyk så tilsæt lidt mere mælk. Smag til med salt og peber. Kom æbletræ over i.

Når röstierne et færdige, så skal de lægges sammen med fyldet. Læg halvdelen af røstierne på en bageplade med bagepapir. Fordel fyldet ovenpå. Kom resterne af röstierne ovenpå, så det ligner en burger. Kom dem i ovnen i Ca 15 minutter ved 200 grader.

Lille advarsel, urin og afføring farves lilla/pink af megen rødbede 😉

Sense fordelingen :

  • Hf1 og 2: rødbede, gulerod, løg og champignon
  • Hf3: kotelet og æg
  • Hf4: mel og æble
  • Fedt: olie
  • Mælkeration: mælk i sovsen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *