Kyllinge vafler

IMG_20210801_173459

Når ting kan vafles, så bliver det bare lidt sjovere.

Mig og mit vaffeljern, det burde være titlen på filmen om mit liv pt. Jeg smider efterhånden alt i det vaffeljern. I dag blev det til kyllinge vafler.

Jeg fik 14 vafler ud af en portion. 138 kcal pr stk. De kan fryses. Mine vafler blev toppet med spidskål, iceberg, ananas ring, agurk, tomat, majs og en karry dressing.

Du skal bruge:

  • 1 kg hakket kyllingekød 4-7%
  • 150 g revet ost, jeg brugte cheasy revet ost.
  • 1 æg
  • 1 løg
  • 2 fed hvidløg
  • 100 g revet gulerod
  • 1 dl fløde, jeg brugte den fedtreduceret fra Cremefine til piskning
  • 2 tsk salt
  • 1/2 tsk peber
  • 1/2 tsk rosmarin

Løg og hvidløg kommes i en minihakker og hakkes meget fint, nærmest til mos. Herefter røres alle ingredienserne sammen. Vaffeljernet varmes op. En stor spsk fyld kommes i jernet. Jeg bruger ikke fedtstof.

IMG_20210801_152315

Bag vaflerne i Ca 3 minutter alt efter effekten på jernet. Du må ikke åbne jernet før vaflen har en sprød overflade, for så skiller de af.

IMG_20210801_172814

Vaflerne kan toppes med lige det du vil, de kan også deles og bruges som pålæg på rugbrød, det gør vi nemlig i dag.


Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /var/www/madmedwinnie.dk/public_html/wp-includes/class-wp-comment-query.php on line 405

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *