Cheeseburgerboller

IMG_20210420_122217

Picnic, madpakke eller bare sådan.

Det der med at lave lidt anderledes til madpakken eller til at tage med på tur, det synes jeg jo er lidt sjovt. På min fødselsdag, hvor vi var en tur i Geografisk Have i Kolding, havde jeg bagt de her cheese burgerboller. De var stadig lidt lune, da vi skulle spise, og de var bare gode.

Jeg startede på dejen dagen før, jeg er pjattet med langtidshævet dej.

Af sådan en portion kan du få imellem 20 og 24 stk. De kan fryses.

Du skal bruge:

Til dejen:

  • 25 g gær
  • 7 dl vand
  • 2 tsk salt
  • 400 g fuldkorns hvedemel
  • 300 g hvid hvedemel
  • 300 g pizzamel

Til fyld:

  • 500 g oksekød
  • 1 hakket løg
  • 1 tsk oregano
  • 2 tsk hvidløgspulver
  • Salt og peber.
  • Ketchup
  • Sød fransk sennep
  • Syltede agurker i skiver (cornichoner)
  • Revet ost

Rør gæren ud i vandet. Tilsæt salt og den grove mel. Rør resten af melet i. Ælt dejen godt. Kom låg på din skål og stil dejen til hævning natten over.

Næste dag steger du dit kød, jeg bruger ikke fedtstof. Steg løget sammen med kødet, tilsæt, oregano, hvidløgspulver, salt og peber. Lad fyldet køle lidt af.

Rul nu dejen ud, Ca 5 m tyk. Skær dejen i firkanter, som til fastelavnsboller.

Læg lidt kødfyld på hvert stykke dej.

IMG_20210420_071055

Kom sød sennep og ketchup på.

IMG_20210420_071305

Kom to skiver cornichoner på.

IMG_20210420_071350

Afslut med revet ost.

Nu skal bollerne lukkes. Tag sidderne/hjørnerne og samme bollen. Som når man folder fastelavnsboller. Pensel bollerne med æg og drys dem evt med sesamfrø.

IMG_20210420_074805

Lad bollerne hæve 1 time. Bag dem i 15-20 minutter ved 200 grader.

IMG_20210420_095800


Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /var/www/madmedwinnie.dk/public_html/wp-includes/class-wp-comment-query.php on line 405

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *