Nemme hapser i madkassen.
Jeg står som tidligere nævnt om søndagen og laver mad til ungernes madpakker. Disse pirogger er nemme at lave, og så smager de virkelig godt, og de kan fryses.
Til 20 stk skal du bruge :
Til dejen:
-
- 50 g gær
- 6 dl lunken vand
- 4 tsk salt
- 4 tsk sukker
- 4 spsk olie,jeg bruger raps
- 350 g hvedemel med fuldkorn
- ca. 650 g hvedemel
- 1 æg til pensling
Til fyld:
- 440 g skinke (du kan også nøjes med 400
- 1 pakke pikantost
- 200 g revet mozerella
Start med at lave dejen, den må nemlig gerne hæve et par timer. Opløs gæren i vandet. Tilsæt salt, sukker og olie. Kom hvedemel med fuldkorn i. Tilsæt hvedemel lidt af gangen. Ælt dejen godt.
Stil dejen til hævning.
Rør skinken sammen med pikantost og revet mozerella.
Del dejen i 20 lige store stykker. Form dem til boller og rul dem tyndt ud til en aflang cirkel.
Kom en spsk fyld på den ene ende af dejen og pensel kanten med sammenpisket æg.
Fold dejen hen over, og tryk kanten med en gaffel.
Pensel dem med æg og bag dem i en forvarmet ovn ved 200 grader i 15-20 minutter.
Opbevar dem på køl.