Frankenstein knas


IMG_20201024_170307

Bøh 👻 i madpakken.

Jeg forkæler min unger med lidt sødt halloween guf i deres madpakker.

Disse Frankenstein knas er så nemme at lave.

Til sådan en omgang skal du bruge:

  • 40 g smør
  • 300 g marshmallows
  • 3 store spsk peanutbutter, gerne den med crunch
  • 10 dl Rice krispies
  • En god portion pasta farve eller frugtfarve, selvfølgelig i grøn.
  • Små sukkerøjne
  • Smeltet mørk chokolade

Start med at smelte smørret ved svag varme i en stor tykbundet gryde. Tilsæt herefter dine marshmallows. Rør rundt imens de smelter. Når de er smeltet tilsættes hurtig peanutbutter og frugtfarve, kom rigeligt med farve i. Tag gryden af varmen og rør hurtig Rice krispies i. Det bliver hurtig fast.

Hav en lille plade med bagepapir klar. Kom massen på pladen. Kom olie på en spiseske og fordel massen på pladen. Den skal Ca være 1-2 cm tyk.

Stil pladen i køleskabet. Når massen er kold skæres den ud i firkanter.

IMG_20201024_150009

Nu skal de pyntes med smeltet chokolade og sukkerøjne.

Opbevares i køleskab.

 


Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /var/www/madmedwinnie.dk/public_html/wp-includes/class-wp-comment-query.php on line 405

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *