Road kill

IMG_20201016_094740

Er det hakket oksekød?

Jeg elsker at chokere mine gæster til halloween. I år får de serveret en omgang road kill til dessert. Jeg har været i brugsen og købt nogle fine nye kødbakker. I dem bliver min dessert serveret.

Til sådan en omgang skal du bruge:

  • 40 g smør
  • 300 g marshmallows
  • 4 store spsk peanutbutter, gerne den med crunch
  • 7 dl Rice krispies
  • En god portion pasta farve eller frugtfarve, selvfølgelig i rød.

Start med at smelte smørret ved svag varme i en stor tykbundet gryde. Tilsæt herefter dine marshmallows. Rør rundt imens de smelter. Når de er smeltet tilsættes hurtig peanutbutter og frugtfarve, kom rigeligt med farve i. Tag gryden af varmen og rør hurtig Rice krispies i. Det bliver hurtig fast. Form med 2 spsk nogle fine klumper “kød”, som lægges i dine kødbakker.

IMG_20201014_185714

Som i supermarkedet kommes husholdningsfilm rundt om, og der laves et fint kødskilt til at komme på pakken.

IMG_20201016_094745

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *