Koldhævede osteboller

IMG_20200824_055719

Ost er vel nærmest på samme niveau med bacon.

Mine børn elsker ostebollerne fra Lidl, men det kan blive lidt af en udskrivning, hvis de skal have dem med i madpakken en hel uge. Jeg har derfor selv bagt osteboller, hvilket mine unger var svært tilfredse med.

Disse boller er koldhævede, så du skal altså starte dagen før.

Til 12 stk skal du bruge:

  • 5,5 dl kold vand
  • 25 g gær
  • 1 spsk olivenolie
  • 1 tsk salt
  • 150 revet ost, jeg brugte mozerella
  • 1 dl havregryn
  • 250 g fuldkorns speltmel
  • 300 g hvedemel
  • Revet ost til topping, jeg brugte en Mexico ost.

Start med at røre gæren ud i vandet, tilsæt olie, salt og ost. Rør det sammen. Tilsæt havregryn og speltmel. Jeg bruger en gaffel til at samle dejen. Rør til slut hvedemelet i.

Kom låg på din skål og stil den i køleskabet til næste dag.

IMG_20200824_052359

Næste dag tænder du ovnen på 225 varmluft. Med to spiseskeer sætter du en klump dej på en bageplade med bagepapir. Drys den anden ost henover.

IMG_20200824_052328

Jeg bager faktisk kun halvdelen af bollerne og gemmer resten af dejen i køleskabet, så er der friskbagte boller to gange om ugen.

Bag nu bollerne i Ca 15 minutter.

IMG_20200824_055704

Bollerne er gode i madpakken.


Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /var/www/madmedwinnie.dk/public_html/wp-includes/class-wp-comment-query.php on line 405

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *