
Klar parat madpakkeræs
I morgen går det løs igen, ungerne starter i skole, og der skal atter madpakker i tasken. Jeg har besluttet mig for, at jeg det næste skoleår vil være verdens bedste madpakke-mor (mon jeg kan overholde det).
Mine unger er ret vilde med guf i deres madpakker, jeg har bagt disse saftige æblestykker.
Til sådan en portion (18 stk) skal du bruge:
- 250 g kold havregrød
- 1 æg
- 140 g rørsukker
- 50 g smeltet smør
- 1 stor tsk vaniljesukker
- 1 stor tsk bagepulver
- 1/2 tsk salt
- 3 spsk bagekakao
- 1 tsk kanel
- 1/2 tsk kardemomme
- 1/4 tsk revet muskatnød
- 2 æbler revet groft
- 150 havremel (havregryn der er blendet fint)
- Perlesukker
Pisk æg og sukker luftigt. Tilsæt smør og pisk igen. Tilsæt den kolde grød og pisk. Pisk alle krydderier og kakaoen i. Tilsæt æble, jeg river dem med skræl. Tilsæt havremel. Pisk det godt igennem. Jeg kom dej i en muffins form med firkanter, en almindelig silikone muffins form kan også bruges. Drys stykkerne med perlesukker.

Kom dem i en forvarmet ovn ved 200 grader i Ca 20 minutter. Tag dem ikke ud af formen før de er kolde.