Madbrød, til turen, madpakken eller aftensmaden.
Vi skal på tur i morgen. Jeg har derfor bagt lidt forskelligt vi kan tage med, blandt andet disse baconboller. De er selvfølgelig prøvesmagt og godkendt inden.
Du skal bruge til 25 stykker :
- 600 g bacon i tern
- 2 spsk fedtstof til stegning
- 200 g revet mozerella
- 1,5 dl klippet purløg
- 100 g gær
- 5 dl lunken mælk
- 2 spsk sukker
- 1 tsk salt
- 150 smeltet smør eller margarine
- 2 æg
- Ca 1,2 kg hvedemel
- Æg til pensling
- Revet ost til topping, jeg brugte en mexi blanding
Start med at stege dine bacon tern sprøde.
Opløs gæren i mælken, tilsæt sukker, smør, æg, purløg og salt. Tilsæt nu den stegte bacon med fedt og lidt af melet. Rør godt rundt. Tilsæt osten, rør godt. Rør mel i til dejen slipper. Ælt dejen godt igennem. Stil dejen (tildækket) til hævning i 2 timer.
Tril 25 små boller.
Kom dem på en bageplade med bagepapir, pensel dem med æg og drys dem med revet ost.
Kom dem i en forvarmet ovn ved 200 grader og bag dem i Ca 25 minutter.