Vietnamesisk inspireret svinebryst med grønt

IMG_20200523_173247

En anderledes måde at få svinebryst på.

Jeg har for lang tid siden set en udsendelse med Adam Aamann, som lavede en ret med svinebryst inspireret af det asiatiske køkken.

Jeg har tilrettet opskriften så den passer på min familie og vores smag.

Til 6 personer skal du bruge:

Til kødet, som du skal starte med:

  • 1200 g flæsk i skiver uden sværd
  • 6 spsk honning med top
  • 6 spsk hoisin sauce
  • 2 spsk ris vin
  • 9 spsk limesaft
  • 6 spsk soya sovs
  • Fedtstof til stegning

Start med at stege kødet gyldent på en pande med fedtstof. Tag kødet af og kom det i en pradepande. Rør alle ingredienserne til sovsen sammen. Kom det på panden efter kødet er stegt. Lad det simre til honningen er smeltet. Hæld det over kødet og kom det i ovnen 1 times tid ved 200 grader. Vend flæsket undervejs. Sovsen skal karamellisere på kødet.

Til grøntsagerne skal du bruge:

  • 1 broccoli i små buketter
  • 2 løg skåret i tynde både
  • 400 g champignon i skiver
  • 1 lille spidskål skåret i tynde stimler
  • 1/2 dl sesamolie
  • 8 fed presset hvidløg
  • 1 stor spsk finthakket frisk ingefær
  • 1/2 finthakket chili
  • 1/2 dl limesaft
  • 1,5 dl østersauce

Til toppings noget bredbladet persille og hakkede saltede peanuts.

Grøntsagerne tager blot 10 minutter at stege.

Kom sesamolie i en wok. Steg broccolien under omrøring i 2 minutter. Tilsæt løg og champignon. Rør fortsat, steg det til løgene er bløde og nogle af svampene har fået lidt farve. Kom spidskålen ved og steg et par minutter.

Imens det steger, så røres sovsen sammen. Denne hældes på inden servering og retten varmes hurtig igennem.

Anret kød og grøntsager på et fad. Drys med persille og peanuts.

Jeg serverede ris til retten.

IMG_20200523_173613

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *