Hotdog, sandwich, nej Bahn mi.
Bahn mi betyder faktisk bare brød. Den findes i et hav af udgaver med forskelligt fyld. Det her er mit bud, og den er med kylling.
Jeg har selv bagt brød, det er koldhævet over natten. Så det skal man lige huske dagen før. Alternativt så køber man et godt flutes ved bageren.
Jeg har ligeledes syltet mine gulerødder dagen før, det synes jeg de bliver bedre af.
Til 8 brød skal du bruge :
- 30 g gær
- 7,5 dl kold vand
- 2 spsk flydende honning
- 1,5 tsk salt
- 3 spsk olivenolie
- 450 g grahamsmel
- 550 g manitobamel
- Lidt ekstra hvedemel dagen efter
- Æg til pensling
Rør gæren ud i vandet, tilsæt honning og olie. Tilsæt grahamsmel og salt. Rør nu manitobamelen i. Dejen skal være våd. Kom låg på skålen og stil den i køleskabet natten over. Når brødet skal bages, så arbejder du med hænderne lidt hvedemel ind i dejen. Del dejen i 8 lige store stykker. Tril den til flutes. Kom dem på bageplader med bagepapir og pensel dem med pisket æg. Tænd for ovnen 200 grader varmluft. Imens ovnen bliver varm, så efterhæver flutsene. Bag dem i 20 minutter.
Til de syltede gulerødder:
- 2 dl sukker eller sukrin gold
- 2 dl eddike
- 1 tsk salt
- 200 g gulerod
Kog eddike, sukker og salt op. Skær gulerødderne i meget tynde stave, jeg brugte mandolinjern. Hæld den varme lage over gulerødderne og stil dem i køleskabet til dagen efter.
Til dressingen:
- 100 g mayonnaise
- 100 g cremefraiche, jeg brugte den på 5%
- 4 spsk sød chilisovs
- 3 spsk fint klippet purløg
Bland ingredienserne.
Til kyllingen skal du bruge:
- 1 kg kyllinge inderfilet
- 4 spsk sesamolie til stegning
- 4 spsk sød chilisauce
- 4 spsk ketchup
- 2 spsk ris eddike, du kan også bruge æbleeddike
- 3 spsk flydende honning
- 2 spsk soya
- 1 lille tsk salt
- 1 spsk sesamfrø
Jeg startede med at klippe mit kød halvt over på den lange led. Jeg kom det på en pande med mit olie. Kødet skal brunes. Imens røres de andre ingredienser sammen, bortset fra sesamfrø. Når kødet er stegt, så hældes blandingen over, og kødet skal nu karamelisserer. Altså væden skal koge ind. Til sidst drysses sesamfrø over.
Derudover er mine brød fyldt med:
- Strimler af iceberg
- Tyndt skåret radise
- Bredbladet persille
- Tynde skiver forårsløg
- Agurke skiver, hvor fyldet er skrabet ud.