Duften af friskbagt brød.
Jeg elsker brød der ikke skal æltes. Jeg elsker brød med en masse luft i. Jeg elsker bare generelt brød. Det her langtidshævede franskbrød er så nemt at lave.
Du skal starte dagen/aftenen før.
Du skal bruge:
- 5 g gær
- 15 g bage enzym (kan undlade)
- 3 dl koldt vand plus lidt ekstra
- 1 spsk sukker
- 1 tsk salt
- 400 g manitoba mel
- Blå birkes
- Mælk
- Flydende margarine
- Ekstra mel
Start med at opløse gæren i den kolde vand. Du skal bruge en stor skål. Kom bage enzym, salt og sukker i. Rør nu hurtig melet i. Jeg brugte en gaffel. Hvis dejen virker tør, så tilsæt lidt mere vand. Kom låg eller film over skålen og lad dejen hæve på køkkenbordet til næste dag. Min hævede i 18 timer.
Tænd ovnen ved 200 grader varmluft. Smør en brødform med flydende margarine. Kom godt med mel på bordet. Vend din våde dej ud i melet. Vend/fold din dej Ca 2 gange i melet. Læg dejen i formen. Pensel den med mælk og drys med birkes. Bag nu brøddet i Ca 25 minutter.