Cremet kyllingesuppe

IMG_20200314_174102

Masser af smag, men uden at blive for meget.

Den her suppe er virkelig fyldt med masser af smag, men den er stadig dejlig blød i smagen.

Til en gryde til 6 personer skal du bruge:

  • 900 g kyllingefilet
  • 2 liter vand
  • 3 hønse bouillon terninger
  • 2 hele hvidløg
  • 2 spsk olie
  • 500 ml cremefine (madlavning fløde)
  • 200 g friskost, jeg brugte en light
  • 1 stor dåse majs
  • 100 g frisk baby spinat
  • Salt og peber

Start med at komme kylling, vand og bouillon i en stor gryde. Bring det i kog under låg.

Tænd ovnen på 200 grader. Skær de to hvidløg over på tværs. Kom dem på en bageplade. Kom olie på snitfladerne. Kom løgene i den varme ovn i 15-20 minutter.

IMG_20200314_162831

Lad hvidløgene køle af.

Når kyllingen har kogt i Ca 35 minutter, tages kyllingen af væden. I væden kommes ost og fløde. Hvidløgene smuttes ud af skrællen og kommes i suppen. Med en stavblender blendes suppen igennem.

Kyllingen rives fra hinanden med 2 gafler.

IMG_20200314_164350

Kom kylling og majs i suppen. Varm den godt igennem og smag den til med salt og peber.

Vask spinaten godt og kom den i suppen Ca 5 minutter før servering.

Jeg serverede et hjemmebagt groft brød til suppen.

IMG_20200314_173825


Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /var/www/madmedwinnie.dk/public_html/wp-includes/class-wp-comment-query.php on line 405

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *