
Da jeg var barn fik vi ofte hvidkålsbudding. Jeg kan huske jeg elskede det. Jeg er bare for nærrig til at købe formen til at lave det i, så må man jo tænke kreativt.
Et super godt alternativ til hvidkålsbudding er fyldt hvidkål, som smager mindst ligeså godt.
Du skal bruge:
- 1 stort hvidkål
- 500 g hakket svinekød
- 1 æg
- 1 finthakket løg
- 1/2 dl rasp
- 3 spsk mel
- 1.5 dl mælk
- Salt og peber
- Et par bouillon terninger
- Vand
Start med at røre farsen sammen, den har godt af at stå og hvile lidt. Næste skridt pil de første blade af kålen. Skær herefter det nederste af stokken af kålen så den kan stå. Skær det øverste af kålen, det skal danne låget.
Kålhovedet skal udhules.

Fyld fars i.

Sæt låget på, og bind bomuldsgarn rundt om kålhovedet.

Kom fedtstof i en stor gryde og brun kålhovedet på top og bund.

Hæld vand og 3 opløste bouillon terninger i gryden, så det næsten dækker kålen.

Lad kålen simrer under låg i 1.5- 2 timer.

Væden som kålen er kogt i, bruger jeg til at lave sovs med.
Sense fordelingen for mit måltid:
- Hf1 og 2: gulerod og hvidkål
- Hf3: hakket svinekød
- Hf4: kartofler og blomme chutney
- Fedt: smør og fløde