Citronlagkage

IMG_20200118_143741_818

Citronmåne, nytårsdessert (citronfromage) i en dejlig kombination.

Det der med lagkager, det kan altså godt være svært, især det der med smage der matcher. I dag blev der til Kristoffers fødselsdag serveret en citronlagkage, som kun bestod af en smag, og det var altså en succes. Jeg er glad for, at der er lidt i overskud, så Jacob og jeg kan få et stykke lidt senere.

Denne lagkage består af citronbunde (Citronmåne), lemoncurd og citronfromage.

Start med at lave bundene.

Du skal bruge:

  • 225 g blødt smør
  • 400 g sukker
  • 1 tsk salt
  • 3 æg
  • 2 tsk revet citronskal fra økocitron (2 citroner)
  • 50 ml citronsaft
  • 1 tsk vaniljeekstrakt
  • 250 ml sødmælk
  • 2 tsk bagepulver
  • 375 g hvedemel

Pisk smør og sukker luftig. Tilsæt salt. Pisk et æg i af gangen. Det skal piskes lækker luftig. Det tager Ca 5 minutter. Pisk nu citronskal og saft i massen. Tilsæt vanilje ekstrakt. Pisk 1/3 af mælken i. Bland mel og bagepulver. Pisk 1/3 af blandingen i. Gentag med skiftevis mælk og mel til det hele er brugt. Smør en springform (26) med fedtstof. Klip et stykke bagepapir til bunden. Kom dejen i. Kom formen i en forvarmet ovn ved 175 grader i 50-60 minutter. Imens den er i ovnen laves en sirup som skal over kagen efter den er bagt. Til det skal du bruge:

  • 100 g sukker
  • 60 ml citronsaft

Kom det i en gryde og kog det op. Tag det fra varmen og gem til kagen er bagt. Når kagen er bagt, prikkes der huller i kagen med et træspyd.

dav

Kom sukker citron lagen hen over kagen. Jeg gjorde det med en spsk.

Køl kagen af. Nu skal der laves lemoncurd.

Lemon curd

Lemon curd

Opskriften på lemoncurd finder du ved at trykke på linket. Du kan selvfølgelig også købe lemoncurd.

Nu skal der laves citronfromage:

  • 5 blade husblas
  • 4 pasteuriserede æggeblommer (2 bæger)
  • 130 g sukker
  • Reven skal af 2 økocitroner
  • 1,5 dl citronsaft
  • 2,5 pasteuriserede æggehvider (2 bæger)
  • 3 dl piskefløde

Læg husblassen i blød i kold vand. Pisk æggeblommer med sukkeret. Tilsæt citronskal og 0,5 dl citronsaft. Smelt husblassen over vandbad. Kom resten af citronsaften i. Kom lidt af æggemassen i. Hæld herefter blandingen i æggemassen imens der piskes.

Pisk æggehviderne stive. Pisk fløden til skum. Vend først æggehviderne i æggemassen. Vend herefter flødeskum i massen.

Nu skal kagen lægges sammen. Del kagen på midten. Kom et lag lemoncurd på den ene bund. Læg den anden del over, og smør igen et lag lemoncurd på.

dav

Kom kagefolie om kagen og kom citronfromagen over kagen. Stil kagen i køleskab i minimum 4 timer inden du begynder på chokoladebåndet.

Til båndet har jeg brugt 200 g smeltet hvid chokolade. Jeg har smurt chokolade på et stykke kagefolie og lagt det rundt om kagen med chokoladen ind af. Kagen kom igen i køleskabet. Når chokoladen er størkne, så kan man pille folien af igen.

Jeg har valgt at pynte kagen med kyskager:

  • 2 bæger æggehvider
  • 180 g sukker
  • 1 tsk vaniljeekstrakt
  • Gul pastafarve

Pisk hviderne stive. Pisk sukkeret i. Pisk i 5 minutter. Pisk vanilje i. Tag en sprøjtepose, lav tynde striber inde i posen med pastafarve. Kom marengs blandingen i posen. Lav små duetter på en bageplade med bagepapir. Bag kyssene i 1 time og 15 minutter ved 100 grader. Lad kagerne køle af i ovnen.

Jeg pyntede med kys og citronperler.

dav

Kagen må ikke pyntes i alt for god tid, Max en time før servering. Ellers smelter kyssene.

dav

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *