
Min familie er nogle slikmunde, og de spørger tit efter dessert. Så er denne chokolademousse et godt alternativ til de søde desserter.
Det lyder næsten for godt til at være sandt, men undlader man pynten som jeg har på min mousse, så skal du faktisk kun bruge tre ingredienser for at lave denne chokolademousse.
Opskriften er til 2 personer.
Du skal bruge:
- 100 g mørk chokolade (70 % har jeg brugt)
- 1 dl vand
- 1/2 lille tsk vaniljepulver (kan undlades)
Kom chokolade, vand og vanilje i en skål som kan tåle varme. Smelt chokoladen over vandbad. Når chokoladen er smeltet, stilles skålen over i en anden skål med iskold vand. Nu skal der piskes. Brug elpiskeren. Nu skal chokoladeblandingen piskes til den får konsistens som flødeskum. Hæld derefter moussen i 2 glas og stil det på køl et par timer.
Jeg har pyntet min chokolademousse med flødeskum, ristede hakkede hasselnødder, fryse tørret jordbær og kakaonibs.