Saftige dejlige boller.
Vi skulle have burgere i dag, og jeg tænkte, hmm, måske jeg skulle bage nogle boller som mættede bedre end dem jeg plejer at bage. Det blev til de her grødboller, og de var virkelig gode.
Til Ca 15 stk skal du bruge:
- 8 dl vand
- 4 dl havregryn
- 2 tsk salt
- 2 dl vand
- 50 g gær
- 2 spsk honning
- 1 spsk groft salt
- 2 æg
- 4 spsk olie
- 350 g fuldkorns hvedemel
- 700 g hvedemel
Start med at koge havregrød ud af de 8 dl vand, havregryn og 2 tsk salt. Grøden må gerne stadig være lidt lind.
Rør gæren ud i vandet. Tilsæt honning, salt, æg, olie og den grove mel. Rør herefter halvdelen af hvedemelet i. Rør herefter havregrøden i. Rør det sidste mel i. Stil dejen til hævning i 1-2 timer.
Med to skeer sættes klumper af dej på en bageplade med bagepapir. Drys bollerne med havregryn.
Kim bollerne i en forvarmet ovn ved 250 grader i Ca 15 minutter.
Bollerne kan fryses.