En klasikker i en ny udgave.
Den her dessert er ikke svær at lave, men den vil bestemt imponere dine gæster. Vi fik den nytårsaften, og den var bare perfekt.
Den består af en lækker hindbær marengs udvendig, inden i en lækker hindbær parfait med en kerne af chokolade parfait. Hele herligheden står på en bund af kage med pistacie.
Den tager lidt tid at lave, men blot fordi den skal i fryseren imellem de forskellige processer.
Til 12 stk skal du bruge:
Start med bunden.
- 75 g blødt smør
- 100 g flormelis
- 2 æg
- 75 g hvedemel
- 1 tsk vaniljesukker
- 1/2 tsk bagepulver
- 50 g hakket hvid chokolade
- 50 g hakkede pistacienødder, du kan købe usaltede hos Lidl.
Pisk flormelis og smør luftig. Pisk æg i et af gangen. Pisk mel, bagepulver og vaniljesukker i. Rør chokolade og pistacie i dejen. Smør en lille bradepande med fedtstof, foer den med bagepapir. Kom dejen i. Den skal være Ca 1 cm høj dejen. Bag kagen i Ca 15 minutter ved 200 grader. Lad kagen køle af. Du skal nu stikke 12 bunde ud som passer til en halv kugle silikone form.
Til chokolade parfaiten skal du bruge:
- 1 blad husblas
- 1 tsk vaniljesukker
- 1,5 dl sødmælk
- 1/2 dl sukker
- 1 tsk maizenamel
- Revet skal af en økocitron
- 50 g mørk chokolade
- 2 pasteuriserede æggeblommer
- 1 dl græsk yoghurt
Kom husblas i blød i koldt vand. Kom mælk, sukker, vanilje, citronskal og maizena i en gryde, kog det op. Si massen og rør chokoladen i. Rør herefter husblassen i. Lad den køle lidt af. Rør æggeblommerne luftige. Pisk chokolademassen i. Rør herefter yoghurten i. Kom det i små halvkugle silikone forme 12 huller og kom dem i fryseren. De skal fryses helt.
Nu skal hindbær parfaiten laves:
- 1 blad husblas
- 130 g hindbær
- 4 spsk sukker
- 3 spsk vand
- 2 pasteuriserede æggeblommer
- 2 spsk sukker
- 1 tsk vaniljesukker
- 2,5 dl fløde
Start med at udbløde husblas i koldt vand. Kom hindbær, 4 spsk sukker og vand i en gryde. Kog det i Ca 10 minutter, mas hindbærrene undervejs med en ske. Kør massen igennem en si. Tilsæt husblas. Lad massen køle lidt af.
Pisk blommer med sukker og vaniljesukker. Rør hindbærmassen i blommerne. Pisk fløden stiv og vend den i massen med hinbær/æg.
Kom massen i en lidt “større” halvkugle silikone form. 12 huller igen. Kom de frosne chokolade parfait i halvkuglerne.
Kom lidt hindbær parfait ovenpå.
Sæt en kage ovenpå.
Sæt det i fryseren 1 døgns tid.
Nu skal marengsen laves.
- 8 bæger pasteuriserede æggehvider (1,25 i hvert bæger)
- 460 g sukker
- 10 tsk smuldret/knust frysetørret hindbær
Pisk æggehviderne stive. Pisk sukker et i til det ikke knaser længere. Tilsæt hindbær og pisk igen.
Kom massen i en sprøjtepose. Tag isen ud af fryseren. Sprøjt nu marengsen rundt om isen. Med en lille gasbrænder brænder du forsigtig marengsen.
Jeg serverede marinerede frugter til.