
Hip hip hurraaaaa, kagemænd til fødselsdag.
Min søde mand fylder år i dag, og derfor skal han forkæles. Vi havde planlagt en tur til Legoland, og ville have kage med derop. Jeg gik derfor i gang med at bage små kagemænd i vandbakkelse.
Det er faktisk slet ikke så svært.
Til 5 små mænd skal du bruge:
- 1,5 dl vand
- 65 g margarine
- 75 g mel
- 2 æg
- Glasur
- Slik til pynt
Til en lille portion koger du vand med margarine. Pisk mel i. Lad det køle lidt af. Massen skal være finger lun. Pisk æg i, et af gangen. Kom massen i en sprøjtepose og tryk mændene ud på en plade. Der skal være godt med afstand, da de hæver godt op. Bag kagerne i 30 minutter ved 200 grader i forvarmet ovn. Ovnen må ikke åbnes undervejs. Lad kagerne blive kolde i ovnen.

