
Bacon er og bliver et grundstof.
Hvem elsker ikke bacon? Bacon sammen med cremefraiche (sour creme) er ekstra godt. Kombinationen af de to ting i en bagekartoffel er ekstra godt.
Denne kartoffel er nem at lave. Du skal bruge:
- Bage kartofler
- Olie
- Salt
- Stegt bacon
- Cremefraiche
- Rødløg
- Revet ost
- Peber
Start med at vaske kartoflerne. Tør dem godt. Kom dem i et ildfast fad. Hæld lidt olie over og drys med lidt salt. Gnid olie og salt ind i kartoflen. Læg stanniol helt tæt om fadet. Kom fadet i en kold ovn og tænd for 200 grader. Kartoflerne skal have 1,5 time.
Imens kan du stege bacon og stege halve løgskiver let (på hver deres pande).
Tag kartoflerne ud og skær dem næsten halvt igennem. Kartoflerne skal ligge på et tilpas stort stykke stanniol. Kom en stor cremefraiche klat over kartoflen. Kom en skefuld stegte løg over.

Kom en god skefuld stegt bacon over og drys med peber.

Drys lidt revet ost hen over

Fold stanniolen let hen over kartoflerne. Kom kartoflerne tilbage i ovnen i 20 minutter.
Drys evt lidt persille over kartoflerne og måske en lille klat smør. Jeg serverede salat til kartoflerne.
