Løgsuppe

IMG_20190909_173634_093

SU venlig mad, total retro.

Imens jeg læste på seminariet, ja så var pengene små. Jeg fik derfor ofte løgsuppe, da det var nemt og forholdsvis billigt (hvis man undlod kødbollerne).

Kristoffer spiser ikke løg, så vi får aldrig løgsuppe herhjemme. Nu er Kristoffer på mini ferie, og det har jeg udnyttet, så retro retten måtte på banen.

Til en stor gryde skal du bruge:

  • 1 kg løg i halve skiver
  • 10 spsk oliemargarine
  • 2 liter vand
  • 3 grøntsags bouillon terninger
  • 2 hønse bouillon terninger
  • 3-4 dl fløde
  • 2 tsk peber
  • 2 tsk salt
  • 1 pose kødboller

Start med at komme løg og oliemargarine i en stor gryde. Løgene skal ikke brunes men bare gøres glasklare. Når løgene er det, så tilsæt vand og bouillon terninger. Varm det godt igennem. Tilsæt fløden og salt og peber. Varm det igennem igen. Smag det evt til med mere salt og peber. Tilsæt kødbollerne (de kan undlades). Varm det godt igennem.

Jeg serverede ostebrød til. Toastbrød med revet ost, drysset med paprika. Det fik 15 minutter i ovnen.


Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /var/www/madmedwinnie.dk/public_html/wp-includes/class-wp-comment-query.php on line 405

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *