Suppe med bagt blomkål

IMG_20191002_174012_341

Efterår, regn og suppe.

Vi får ofte suppe når det bliver koldt ude. Vi har hver vores favorit herhjemme. Jeg prøver at udfordre vores smagsløg, og ind imellem lykkes det rigtig godt. I dag har jeg forsøgt mig med en blomkålssuppe, noget anderledes end vi plejer, men det blev rigtig godt.

Til en stor gryde til 6 personer skal du bruge:

  • 2 store blomkål
  • 8 spsk olie
  • 5 tsk salt
  • 3 store rødløg i tern
  • 5 fed hvidløg i skiver
  • 15 dl vand
  • 5 bouillon terninger, 2 grønt og 3 hønse
  • 2 cremefine madlavning fløde, 5 dl
  • 50 g smør
  • 1/2 tsk revet muskatnød
  • 4 spsk citronsaft
  • Et drys peber

Start med at skære blomkålen i skiver (hver buket for sig selv). Kom 4 spsk olie hen over blomkålen. Drys 2 tsk salt over kålen og vend det godt. Kom det på en bageplade med bagepapir. Kom det i en forvarmet ovn ved 225 grader.

dav

Lad det få 30-40 minutter.

Imens laves suppen. Kom løgtern i en stor gryde med 4 spsk olie. Steg det i et par minutter. Tilsæt hvidløgs skiverne. Lad dem stege med i 1 minuts tid. Tilsæt vand, bouillon og madlavningsfløde. Kog det op.

Tag blomkålen ud af ovnen.

dav

Tag et par buketter fra, så der er 2-3 pr person.

Kom resten af blomkålen i gryden og lad det småkoge under låg i 25 minutter. Tag suppen af og blend det med stavblenderen til det er en ensartet cremet masse. Tilsæt smør, citronsaft, muskatnød, 3 tsk salt og et drys peber. Blend det med. Lun suppen godt igennem.

Server suppen med ristet rugbrød og de bagte blomkålsskiver som du har taget fra.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *