Ostestang

dav

Lidt lækkert enten til frokost eller bare fordi 😜

Jeg havde lige en rulle butterdej og tænkte, mon jeg ikke kan bruge den til vores tapas. Der er ikke langt fra tanker til handling hos mig, især ikke når det skal gå lidt stærkt. Ovnen blev tændt på 200 og dejen fundet frem.

Til en stang skal du bruge:

  • 150 g fetaost i tern
  • 50 g parmesan
  • 100 g revet mozerella
  • 200 g friskost naturel
  • 1 æg
  • 1 tsk salt
  • Frisk kværnet peber
  • En rulle butterdej (de der ruller man køber fersk på køl)
  • 1 sammenpisket æg
  • Sesamfrø

Rør alle ostene og ægget sammen. Tilsæt salt og peber. Læg butterdejen på en bageplade med bagepapir. Læg fyldet i midten på den lange side. Skær skrå ridser fra siden og ind til fyldet. Fold de skrå stykker på skift (venstre, højre, venstre…) over fyldet. Fold enderne ind over inden. Pensel med æg og drys med sesam. Bag stangen i 40 minutter.

dav

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *