Grove bagels

dav

Sådan en grov bagel er ikke at kimse af.

Aftensmad, hvor man mere eller mindre selv kan bestemme fyldet, og hvor familien spiser i hold pga fritidsaktiviteter, det er familien tilhænger af.

Bagels med fyld er ideelt til de dage, hvor man ikke kan spise på samme tid. Og så er de lidt sjove at lave.

Til 14 stk skal du bruge:

  • 2,5 dl vand
  • 2 dl havregryn
  • 2 tsk salt
  • 25 g gær
  • 2 tsk sukker
  • 1 spsk olie
  • 2 dl mælk
  • 250 g grahamsmel
  • 250 g hvedemel
  • Et sammenpisket æg
  • Sesamfrø til drys

Start med at koge havregryn og vand. Når det er blevet til havregrød tilsættes salt og grøden tages af varmen.

Kom gær og sukker i en skål, mas det lidt med en ske. Lad sukkeret smelte gæren. Tilsæt olie og mælk. Rør havregrøden i blandingen. Tilsæt grahamsmel og rør godt. Lidt efter lidt tilsættes hvedemel. Dejen skal være smidig men ikke klistret.

Stil dejen til hævning i minimum 1 time Max 2 timer. Del dejen i 14 lige store stykker. Tril dejen til boller. Nu skal hullerne laves. Jeg “forborer” et hul med enden af en trægrydeske.

Sæt ringene på en bageplade med bagepapir. Lad ringene efterhæve i 30 minutter. Sæt en forholdsvis stor gryde med vand over. Når vandet koger sænkes 2-3 ringe i vandet. De skal koge i omkring et minut (mine fik 1 minut og 30 sekunder)  vend dem undervejs. Fisk dem op med en hulske. Sæt ringene tilbage på bagepladen. Gentag til alle ringene er kogte. Pensel ringene med æg og drys med sesamfrø. Bag ringene i en forvarmet ovn ved 200 grader i Ca 20 minutter.

IMG_20190502_184540_785

Denne gang blev vores bagels fyldt med spinat, løg, røræg, bacon og tomat.

IMG_20190502_182515_950

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *